RAM - Hukommelse

Få et enkelt overblik over RAM og dens funktionalitet
Sådan kan RAM hukommelse se ud.

Sådan kan RAM se ud – flere chips sat i forbindelse med hinanden.

Hvad er RAM og hvad er dets funktionalitet?

RAM står for ”Random Access Memory” og er en slags arbejdshukommelse, som bruges til at gemme data til programmer. Det er dog ikke al mulig data, det er kun den data, som skal bruges hurtigt og gerne med det samme – i modsætningen til en harddisk, som gemmer på permanente filer. Derfor gemmer RAM heller ikke permanent på data.

Du kan lidt sammenligne RAM med et skærebræt i dit køkken. De ting, du har på et skærebræt skal du oftest bruge til din madlavning nu og her. Du lægger ikke en masse ting op på dit skærebræt, hvis du først skal bruge det om en uge – det har vi køleskabet eller køkkenskabene til. På samme måde bruges RAM kun til at holde på det data, som skal bruges nu og her, så de hurtigt kan komme videre i systemet.

Hvorfor bruger du ikke bare harddisken i stedet for RAM?

Fordelen med RAM er, at du hurtigere kan få adgang til den gemte data. Netop derfor bruges RAM primært til programmer og især til dine oftest brugte programmer og dit styresystem. Men hvorfor så ikke have al data på RAM i stedet for en harddisk, tænker du så måske?

Fristende tanke, men typisk når noget gemmes på en harddisk, så gemmes det permanent eller indtil ens data overskrives – altså langvarigt. RAM står i kontrast til dette, da den ikke gemmer data på samme måde – den gemmer det kun kortvarigt. Når data er placeret på RAM skal det kunne læses hurtigt, men samtidig har computeren ikke behov for at gemme det permanent.

Størrelsen på RAM

RAM måles ligesom en harddisk i GB.  Forskellen er dog, at når en harddisk løber tør for plads, er der simpelthen ikke plads til mere – noget må fjernes. Når du ikke har nok RAM skal der ikke nødvendigvis slettes noget. Computeren udøver bare ikke de instrukser, den får lige så hurtigt eller lige så godt, som den ville, hvis den havde nok RAM.

Du kan lidt sammenligne mængden af RAM med det, at få hjælp til at flytte sin sofa op på 3. sal. Jo, din tynde kammerat får måske jobbet gjort, men en bomstærk bodybuilder kan nok gøre det lidt hurtigere og med mindre kaos.

Derfor er det altid en god ide at have ”nok” RAM, når du køber en computer.

Typer af RAM

Der er flere typer RAM.  Generelt set kan du kategorisere RAM ind i to grupper: DRAM og SRAM.

DRAM bruges af langt de fleste computer nu til dags og står for ”Dynamic RAM”. Herunder findes så flere typer DRAM – mest kendt er nok DDR, DDR2, DDR3 og DDR4. SRAM er ikke så frekvent brugt, men står for ”Static RAM”. SRAM er oftest dyrere, men ikke nødvendigvis bedre.

Konstruktionen af RAM

Næsten alle computere har enten 1, 2, 4, 6, 8, 10, 12, 16 eller 32 GB RAM. Som du måske har lagt mærke til, så anvendes der næsten kun et ligeligt antal GB RAM. Det er der en grund til. Måden, hvorpå man sætter RAM sammen på, er typisk at man tager chips på enten 1, 2, 4 eller 8 GB og sætter dem i forbindelse med hinanden. Så du kan for eksempel få 8 GB RAM ved enten at sammensætte 4 chips af 2 GB hver, ved at sætte 2 chips af 4 GB hver eller ved bare at bruge en enkelt chip på 8 GB RAM. Grunden til at man nogle gange sætter flere chips i forbindelse frem for bare en enkelt stor er fordi at de store ofte er dyrere. Det er også værd at nævne, at forskellige typer RAM typisk ikke kan arbejde sammen – DDR2 kan nok ikke arbejde sammen med DDR4.

Hvor mange GB RAM skal jeg bruge?

Vores officielle anbefaling til mængden af RAM er, at du burde vælge efter behov. Mere er næsten altid bedre, men på et eller andet tidspunkt kan det ses som spild af penge. De fleste burde nok tage udgangspunkt i 6-8 GB RAM. Skal du arbejde med nogle tunge programmer eller meget store Excel ark eller spille nogle meget tunge spil, så vælg som minimum 8 GB RAM. Skal din 8-årige datter bare have en billig computer til at være på internettet eller bruge Skype, så burde 2-4 GB RAM være dækkende.

Fakta: Mere end halvdelen af de bærbare computere vi har i vores database har 8 GB RAM.