Harddisk - SSD, HDD, Hybrid & eMMC

Få et enkelt overblik over hvad en harddisk er, dens funktionalitet samt lær om forskellen på en HDD, SSD, Hybrid og eMMC
Statistik over harddisk typer i bærbare computere

Statistik over harddisk typer i bærbare computere.

Harddisk typer

Der findes mange typer harddiske. De to mest gængse er ”HDD” og ”SSD”. Derudover udstyres en god portion af computere med både HDD og SSD. Disse kan også kaldes ”hybrid”. I fysisk små og ofte billigere computere (f.eks. tablets og PC-sticks) anvender man tit en ”eMMC” harddisk. Med andre ord er en harddisk altså ikke bare en harddisk, men hvad er forskellene, fordelene og ulemperne så ved de forskellige typer harddiske?

 

SSD: Ferrari’en

SSD står for ”Solid State Drive”. Selve hukommelseskomponenterne i en SSD kan være RAM eller flashhukommelse. De fleste nyere computere anvender flash frem for RAM i deres SSD’er, da flash ikke har bevægelige dele. SSD sikrer en hurtigere opstart, end hvad en HDD ellers tillader, men er til gengæld også væsentlig dyrere.

Fordelene ved en SSD er bl.a.:

  • Hurtigere (se forskellen i videoen herunder).
  • Intet behov for defragmentering.
  • Ingen støj.
  • Lavt strømforbrug.
  • Lav søgetid.
  • Genererer ikke så meget varme.
  • Mindre følsom over for stød (f.eks. hvis du taber computeren).

Ulemperne ved en SSD er bl.a.:

  • Dyrere per GB plads.
  • Lavere ydelse over tid grundet slitage.
  • Kan tabe data ved uventede strømafbrydelser.

Klik her for at finde de bedste bærbare computere til under kr. 10.000,- med en SSD.

Klik her for at finde de absolut bedste bærbare computere med en SSD.


Dobbelt så hurtig: se forskellen i opstartstid imellem SSD og HHD

Herunder kan du se et klip, som illustrerer forskellen på, hvor lang tid det tager at starte en computer med hhv. en SSD og HDD. SSD’en er cirka dobbelt så hurtig til at starte computeren op. Med andre ord er forskellen markant!

HDD: Billig plads

HDD står for ”Hard Disk Drive”. En HDD er basalt set en metalskive, hvor data lagres – lidt som man kender det fra en CD. I modsætningen til for eksempel RAM-baseret hukommelse, forsvinder data ikke fra en HDD, når den ikke får strøm.

Fordelene ved en HDD er bl.a.:

  • Billigere per GB plads.
  • Taber ikke data ved uventede strømafbrydelser.

Ulemperne ved en HDD er bl.a.:

  • Langsommere end SSD (se forskellen i videoen længere oppe).
  • Arbejder bedst hvis defragmenteret.
  • Bevægelige dele.
  • Støj.
  • Højt strømforbrug.
  • Genererer mere varme end en SSD.
  • Mere følsom over for stød (f.eks. hvis du taber computeren).


Klik her for at se de bedste bærbare computere til under kr. 10.000,- med en HDD.

Klik her for at se de absolut bedste bærbare computere med en HDD.


Hybrid: Det bedste af begge verdener

En hybrid er en kombination af en SSD og en HDD. Man får derfor både plads og fart kombineret. Til gengæld kan det fysisk fylde mere og kan være mere besværligt at administrere. Man skal huske at gemme de rigtige programmer og filer på det rigtige drev for at optimere hastighed.

Fordelene ved en hybrid er bl.a.:

  • Man får både plads og hastighed.
  • Man vælger selv hvilke programmer eller filer, som man ønsker skal ligge på HDD eller SSD-delen.
  • Kan være den mest økonomiske måde at få både plads og hastighed på.

Ulemperne ved en hybrid er bl.a.:

  • Mere besværligt.

Klik her for at se de bedste bærbare computere til under kr. 10.000,- med en Hybrid.

Klik her for at se de absolut bedste bærbare med en hybrid.


eMMC: SSD’ens billigere og langsommere fætter

eMMC står for ”Embedded Multi Media Card”. eMMC’ere bruger flashhukommelse ligesom de fleste nyere SSD’er. En eMMC er dog langsommere og har mindre plads end en SSD. Til gengæld er den også billigere end en SSD.

Fordelene ved en eMMC er bl.a.:

  • Intet behov for defragmentering.
  • Ingen støj.
  • Billigere end SSD.
  • Mindre følsom over for stød end en HDD (f.eks. hvis du taber computeren).

Ulemperne ved en eMMC er bl.a.:

  • Langsommere end en SSD.
  • Typisk mindre plads.
  • Dyrere per GB plads.
  • Lavere ydelse over tid grundet slitage.

Klik her for at se de bedste bærbare computere til under kr. 10.000,- med en eMMC.

Klik her for at se de absolut bedste bærbare computere med en eMMC.


Hvilken type harddisk er bedst?

Det afhænger lidt af formålet. Teknisk set er en SSD næsten altid at foretrække, men prisen kan for mange være en afgørende faktor. Er hurtig opstart og generelt hurtig behandling af filer osv. af betydning for dig, er en SSD vejen frem. Arbejder du med noget, hvor man ofte skifter harddisk på grund af slitage er en HDD eller en hybrid nok at foretrække da en HDD er billigere at skifte ud. Dette kunne muligvis være grafisk arbejde, hvor man gemmer mange større billeder og filer.

 

Fakta: 72% af de bærbare computere vi har i vores database har en SSD harddisk.