Guide til køb af gaming computer – bærbar og stationær

Gaming Computer

Gaming bliver mere og mere populært blandt børn og unge.

Gaming PC’en

Vi lever i en tid, hvor gaming udbreder sig i stor stil. Esport bliver vist i TV, og computerspil sætter sit præg på skoleskemaerne. Stigningen indenfor gaming, øger også efterspørgsel efter en god gaming computer, men hvad er det egentlig for en sag?

En gaming PC, er en stationær eller bærbar computer, der er skræddersyet til at trække de mere krævede videospil, herunder bl.a. Counter-Strike, League of Legends, Overwatch, SIMS og World of Warcraft. For mange er computerkomponenter sort snak, og vi vil i dette indlæg gå de forskellige igennem, så du ved hvad du skal være opmærksom på, når du går ud og investere i en ny gaming computer.

Behov for bedre grafikkort

Mange af de nye spil har en helt ufattelig god grafik. Dette i sig selv sætter store krav til computerens grafikkort. Mange af de computere vi ser på kontoret og i hjemmet, er ikke bygget med et grafikkort, med den fornødne kapacitet til at trække de moderne spil, og vil i de fleste tilfælde resultere i en meget dårlig spilleoplevelse.

Et grafikkort, også betegnet som GPU, er derfor meget essentielt, når det kommer til valg af gaming computer.

Kapacitet og hurtighed

Når man læser i tilbudsaviser og på nettet, ser man tit at forhandlerne skriver mængden af RAM i computeren, men hvad er RAM egentlig? RAM indikerer computeren evne til at håndtere flere ting på en gang. Dvs. når du har et spil åbent, bruger du en given mængde af computerens hukommelse. De fleste computere i dag har 8 GB RAM, hvilket også er tilstrækkeligt i de fleste tilfælde, og man bør derfor ikke være så opmærksom på dette punkt. Hvor man derimod bør være opmærksom, er på computeren processor, herunder også betegnet som CPU. Computerens processer afgør hvor hurtigt computeren kan håndtere de forskellige programmer. Hvad hjælper det fx. at have en computer, der kan have mange ting åben, men det hele kører super langsomt?

Producenten Intel har lavet en lang stribe af processere, og vi ser dem tit betegnet som i3, i5 og i7. Dette symboliserer de forskellige generationer, heraf tildels også deres effekt. Finder med en computer med i5 eller i7, vil man som udgangspunkt være godt på vej i søgen efter den perfekte gaming computer. Dog kan en i5 CPU sagtens være bedre end en i7 CPU, så man skal kun bruge det som en tommelfinger-regel.

 

Gaming Computer Tegning

En gaming computer som vi kender dem – klodset og med masser af farver.

Vægt og støjniveau

Gaming computere er generelt ikke kendt for at være de mest elegante. Specielt bærbare computere er gerne en anelse tungere, har en større skærm og er generelt mere klodset. Dog kan det være en nødvendighed at gå på kompromis på dette punkt, medmindre man ønsker at spendere i omegnen af 20.000,- DKK for at få en mere støjsvag og lettere bærbar.

De hurtigere processorer og grafikkort larmer tit en anelse mere, men når man sidder med sit headset på hovedet og fuld fokuseret på sit spil, er det ikke noget man bemærker.

Pris

Behovet for den hurtige processor og det gode grafikkort er specielt de to punkter, der hæver gaming computere til en højere prisklasse. Hvis man ønsker en computer, der kan klare sig i mere end 2 år, og følge nogenlunde med udviklingen, skal man forvente at bruge i omegnen af minimum 4000,- DKK og opefter, alt afhængig om man er på udkig efter en bærbar eller stationær til gaming og hvilke typer spil, man spiller.