Grafikkort - GPU

Få et enkelt overblik over et grafikkort og dens funktionalitet
Sådan kan en GPU se ud.

Sådan kan en GPU se ud.

Hvad er en GPU og hvad er dens funktion?

GPU står for ”Graphics Processing Unit”. Et grafikkort er den komponent i en computer, der beregner billedet, der skal vises på din skærm. En GPU er grafikkortets behandlingsenhed og primære processor. Reelt er selve GPU’en ikke en nødvendighed, da den gør ting, som en CPU teoretisk også ville kunne. Dog forbedrer en GPU en computers ydelse betydeligt, da CPU’en netop ikke behøver at regne på så mange ting for grafikkortet. En GPU har et vist antal GB RAM værd af plads.

NVIDIA, AMD og Intel

Der er generelt en del GPU-producenter. De mest gængse GPU-producenter er dog klart NVIDIA, AMD og Intel. NVIDIA’s mest populære GPU’er er GeForce-serien, som mange gamere anvender. AMD har ligeledes deres Radeon-serie, som også er ret populær. Intel’s GPU’er er ikke kendt for at slå rekorder, men for mange er ydelsen forsvarlig nok og anvendes som standard i mange computere.

Hvilket mærke er bedst?

Desværre er der ikke så nemt, blot at udnævne et mærke som det bedste. Alle producenterne laver mange forskellige GPU’er med meget forskellig ydelse. Både AMD og NVIDIA udvikler konstant i et forsøg på at slå rekorder for ydelse. Intel udvikler også, men fokuserer mere på masseproduktion af anstændige GPU’er end NVDIA og AMD gør. Dog kan nogle Intel’s GPU’er både møde og overgå nogle af både AMD og NVIDIA’s GPU’er, men som udgangspunkt er NVIDIA eller AMD et mere sikkert valg, hvis du vælger en helt tilfældig GPU.

Grundet ovenstående er det nødvendigt at sammenligne specifikke GPU’er, for at tage stilling til, hvilken der er den rette for dig.

Hvordan ved du om en GPU er god?

Vi har allerede vurderet alle GPU’erne i vores database, for at evaluere computerne, men skulle du alligevel selv ønske at tjekke hvordan din specifikke GPU vurderes, kan du tjekke det på for eksempel GPUboss.com eller andre lignende benchmark sider. Det er dog ikke alle GPU’er, som er vurderet på sådanne sider, men de fleste gængse GPU’er er.

Fakta: Den gennemsnitlige vurdering af de NVIDIA og AMD GPU’er, der er iblandt bærbare computere i vores database er 7,04 ud af 10.